Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027: De arbejds- og ansættelsesretlige tiltag

Nedenfor har vi samlet de lovforslag fra lovprogrammet, som har særlig relevans for det arbejds- og ansættelsesretlige område. Som altid følger vi lovforslagenes behandling i Folketinget og vender løbende tilbage med opdateringer, når der er nyt. 

Lovforslaget gennemfører løngennemsigtighedsdirektivet, som har til formål at styrke håndhævelsen af ligelønsprincippet gennem øget åbenhed omkring lønninger.

Lovforslaget har til formål at indføre ret til 12 ugers sorgorlov med barselsdagpenge, hvor den ene forælder dør, og der er mindreårige børn i familien.

Med lovforslaget implementeres direktivet om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Lovforslagets formål er at forbedre arbejdsvilkår og databeskyttelse for personer, der udfører platformsarbejde.

Lovforslaget har til formål at sikre, at store bededag fra og med 2030 anses som en helligdag.

Lovforslaget har til formål at opnå et mere enkelt regelsæt for bygge- og anlægsopgaver under EU’s tærskelværdi på 41,2 mio. kr. ved at ophæve lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), som fremover erstattes med få enkle regler i udbudsloven. Lovforslaget har desuden bl.a. til formål at understøtte ordentlige løn- og arbejdsvilkår ved at indføre krav om løn- og arbejdsvilkår i bygge- og anlægskontrakter over tærskelværdien. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 113 fra folketingsåret 2025/26. 

Lovforslaget har til formål at sikre en effektiv håndhævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kunstig intelligens. Forordningen er direkte gældende i Danmark, men for at sikre en effektiv gennemførelse af forordningen er det nødvendigt at supplere dens bestemmelser på en række områder. Dette omfatter bl.a. bemyndigelsesbestemmelser, processuelle bestemmelser samt tildeling af håndhævelsesbeføjelser. Loven vedrører tilsynet med forbudte former for AI-praksis, gennemsigtighedsforpligtigelser samt krav til højrisiko-AI-systemer. Lovforslaget er en genfremsættelse af L 111 fra folketingsåret 2025/26. 

Lovforslaget har til formål at skabe en generel databeskyttelsesretlig hjemmel, der samtidig giver et tydeligere retsgrundlag for offentlige myndigheders og organers mulighed for at udvikle og anvende AI-systemer ved behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningen for at understøtte myndighedernes og organernes opgavevaretagelse efter anden lovgivning.

Hele regeringens lovprogram kan læses her.