To nye domme belyser betingelserne for godtgørelse ved ulovlig behandling af personoplysninger

Godtgørelse efter databeskyttelsesreglerne forudsætter, at der foreligger en overtrædelse, en materiel eller immateriel skade og årsagssammenhæng mellem overtrædelsen og skaden. EU-Domstolen har fastslået, at der ikke gælder en alvorstærskel for immaterielle skader, men den registrerede skal stadig godtgøre, at overtrædelsen f.eks. har medført en velbegrundet frygt for misbrug af personoplysningerne eller oplevelsen af tab af kontrol over personoplysninger. I begge sager var det centrale spørgsmål, om den registrerede havde lidt en immateriel skade. 

Sagen for Højesteret handlede om en kommune, som ved besvarelsen af en aktindsigtsanmodning fra en mor om dennes søn ved en fejl videregav oplysninger om sønnens fars (moderens eksmands) privatøkonomiske forhold samt om eksmandens nye ægtefælles psykiske lidelse og cpr-nummer. Moren videregav disse oplysninger til Familieretshuset, hvor det tidligere ægtepar havde en igangværende tvist om sønnens bopæl. 

Højesteret fandt, at kommunens videregivelse var en klar og ansvarspådragende fejl. Helbredsoplysningen om den nye ægtefælle var meget følsom og privat, og videregivelsen til en person, som den nye ægtefælle var i konflikt med, var egnet til at påvirke hendes selv- og æresfølelse. Det var derfor godtgjort, at den nye ægtefælle havde lidt en immateriel skade.

Højesteret fandt dog ikke, at videregivelsen af oplysningerne om, at eksmandens nye ægtefælle havde en psykisk lidelse og om hans rådighedsbeløb i sig selv var egnet til at påvirke eksmanden negativt. Han havde heller ikke godtgjort konkrete negative følger, herunder i forhold til behandlingen ved Familieretshuset. Han fik derfor ikke tilkendt en godtgørelse.

Højesteret fastslog endvidere, at videregivelsen havde krænket begge personers ret til privatliv efter EMRK artikel 8, og at der var grundlag for at tilkende den nye ægtefælle en godtgørelse herfor. Højesteret udmålte en samlet godtgørelse til den nye ægtefælle på 30.000 kr. for de to overtrædelser. 

En klinikassistentelev kom til skade med sin arm og sygemeldte sig over for sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren anmodede på den baggrund om en lægeerklæring eller udskriften fra hospitalet, og da arbejdsgiveren blev foreholdt, at lægeerklæringen ville koste 1.500 kr., bad arbejdsgiveren om at få hospitalsudskriften. Umiddelbart efter, at eleven havde sendt hospitalsudskriften til arbejdsgiveren, tilgik nogen fra arbejdspladsen klinikassistentelevens journal i Det Fælles Medicinkort. 

Sagen blev behandlet af landsretten som første instans. Arbejdsgiveren afviste, at det var hende, der havde foretaget opslaget i Det Fælles Medicinkort. På baggrund af det tidsmæssige sammenfald med modtagelsen af journaludskriften lagde landsretten dog til grund, at arbejdsgiveren havde foretaget opslaget.

Landsretten fandt, at der ikke var et grundlag efter databeskyttelsesforordningens artikel 6 eller 9 for at behandle personoplysningerne fra Det Fælles Medicinkort. Opslaget var desuden i strid med sundhedsloven, da opslaget ikke skete som led i behandlingen af eleven som patient.

Ved vurderingen af, om der var tale om en immateriel skade, udtalte landsretten, at oplysningerne var af følsom og privat karakter, herunder om elevens præventionsmidler og øvrige medicin. Eleven havde forklaret, at situationen gav hende tunnelsyn og hjertebanken, og at hun fandt den intimiderende og grænseoverskridende. Eleven og arbejdsgiveren befandt sig endvidere i et modsætningsforhold på tidspunktet, og landsretten fandt derfor samlet set, at opslaget indebar en oplevelse af tab af kontrol over hendes personoplysninger, som medførte negative følelser og følger heraf.

Landsretten udtalte, at retten til godtgørelse for immateriel skade har en udelukkende kompenserende funktion. Det var ikke klart, hvilke medicinske oplysninger arbejdsgiveren fik adgang til, og der forelå ikke oplysninger om, at oplysningerne var videregivet eller anvendt i anden sammenhæng. På den baggrund fastsatte landsretten godtgørelsen til 5.000 kr.

Landsretten fandt desuden, at arbejdsgiveren i to tilfælde havde overtrådt helbredsoplysningsloven ved at anmode eleven om hospitalsudskrifter frem for en lægeerklæring og efterfølgende rykke for en udskrift fra et senere hospitalsbesøg. Dette udløste yderligere 1.000 kr. i godtgørelse. Arbejdsgiverens spørgsmål om, hvad der var galt med elevens albue, var derimod ikke i strid med helbredsoplysningsloven, fordi eleven selv havde oplyst om skaden.

Dommene er blandt de første danske afgørelser om godtgørelse for immateriel skade ved overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, og de illustrerer, hvilke momenter domstolene lægger vægt på ved vurderingen af, om der er indtrådt en immateriel skade.

Dommene understreger samtidig, at den registreredes egen forklaring kan indgå i beviset for en immateriel skade, men at forklaringen skal vurderes sammen med oplysningernes karakter, behandlingssituationen og de konkrete negative følger. En overtrædelse eller en abstrakt frygt er derfor ikke i sig selv tilstrækkelig til at udløse en godtgørelse.

Schjødt afholder et webinar om medarbejderes misbrug af systemadgang den 21. januar 2027 kl. 13.00-14.00, hvor de juridiske rammer, som arbejdsgivere skal forholde sig til i disse sager vil blive gennemgået samt hvad der lægges vægt på ved den ansættelsesretlige håndtering. Tilmelding kan ske her.