Regeringens lovprogram for folketingsåret 2026/2027: De skattemæssige tiltag

Der er varslet en ændring af blandt andet selskabsskatteloven, uden at det fremgår, hvad dette indebærer, men regeringsgrundlaget fra juni indeholdt bl.a. planer om nedsættelse af selskabsskatten med 3 %-point over tre år fra 22% til 19%. 

Derudover er der ændringer af minimumsbeskatningsloven med henblik på at gennemføre OECD-aftalen fra januar 2026 om blandt andet at sidestille andre landes minimumsbeskatningsregler med OECD's regler herom. 

Samtidig foreslås reglerne om begrænset skattepligt for renter og kursgevinster udvidet med henblik på at imødegå omgåelse. Hvad dette indebærer er ikke yderligere uddybet.

Der foreslås desuden ændringer af reglerne om beskatning af prissikringskontrakter med en varighed på tre år eller mere, når kontrakterne er indgået som led i virksomhedens primære drift. Efter forslaget skal sådanne kontrakter fremover beskattes efter realisationsprincippet frem for lagerprincippet. Dermed undgås løbende årlig beskatning. 

Endelig foreslås det at forbedre mulighederne for at fradrage lønudgifter til udvikling af software til eget brug samt nedsættelse af godtgørelsen for selskabers overskydende skat. 

Lovprogrammet indeholder ændringer af personskatteloven, der formentligt vil omhandle afskaffelse af mellemskatten, således at der fremadrettet alene er bundskat op til indkomst på 777.900 kr. (2026-tal) og en topskat på 15% for indkomst derudover. Toptop-skatten forventes også afskaffet mod at der indføres beskatningsregler, der sikrer, at hovedaktionærer fremadrettet får en marginalskat, der nogenlunde svarer topskat, herunder når de udtager udbytte. Den nærmere udmøntning af reglerne er uvis. Det forventes desuden, at der bliver indført et loft over rentefradraget. 

Derudover er der forslag om afskaffelse af tillægsboafgiften for arv til søskendes børn. Desuden er der planer om at indføre fradrag for udgifter til motion og musikundervisning. Det er uvist, hvad det nærmere indbefatter. 

Regering foreslår at afskaffe tripelbeskatningen, der i visse situationer kan finde sted. Det skal sikres, at der ikke sker beskatning flere gange i den situation, hvor Skatteforvaltningen anser en person, der har drevet virksomhed gennem sit selskab, for at være rette indkomstmodtager af et vederlag, som er udbetalt til selskabet. Forslaget følger op på Skattelovrådets rapport om problemstillingen. Hvordan lempelsen konkret skal se ud, er endnu ikke offentliggjort.

På området for kryptoaktiver foreslås reglerne om beskatning ændret med henblik på at skabe en mere hensigtsmæssig beskatning og gøre op med den nuværende asymmetriske beskatning. Samtidig skal de ændrede regler gøre det lettere for skattepligtige at opgøre og betale den korrekte skat. Lovprogrammet indeholder ikke yderligere om, hvordan en sådan model skal se ud. 

På momsområdet foreslås ændringer med henblik på at gennemføre nye EU-regler. Reglerne skal blandt andet i et større omfang gøre det muligt for virksomheder at undgå momsregistrering i flere lande ved grænseoverskridende salg inden for EU. Samtidig skal reglerne sikre korrekt momsbetaling ved fjernsalg fra tredjelande.

Der foreslås endvidere ændringer af momsloven med henblik på at gennemføre EU-regler om platformsøkonomi. Reglerne vedrører platformes formidling af hotellignende korttidsudlejning af fast ejendom samt vejgående persontransport.

Lovprogrammet indeholder herudover en række forslag vedrørende administrationen af skatteområdet og skatteydernes retssikkerhed.

Det foreslås blandt andet at ændre skatteforvaltningsloven, således at der indføres en deponeringsordning for skatteydere i sager, hvor Skatte- og Vækstministeriet indbringer en afgørelse for domstolene eller anker en dom. Ordningen vil give skatteyderen mulighed for at deponere det omtvistede beløb og dermed undgå, at der påløber høje renter. Forslaget har til formål at styrke skatteydernes retssikkerhed.

På ejendomsområdet foreslås ændringer af ejendomsskatteloven og ejendomsvurderingsloven. Forslagene vedrører blandt andet en kompensationsordning for renter som følge af sent udsendte ejendomsvurderinger, en justering af prisindekset for ejerlejligheder samt regler om statens overtagelse af den sidste del af den kommunale ejendomsskatteopkrævning.

Endelig foreslås det at gennemføre en nordisk aftale om gensidig bistand til inddrivelse af gæld til det offentlige mellem de nordiske lande. Aftalen vil blandt andet omfatte SU-gæld og kontrolafgifter for personbefordring.

Lovprogrammet udgør en overordnet hensigtserklæring fra regeringen, og de enkelte forslag kan derfor blive ændret i forbindelse med den videre politiske proces, inden de fremsættes og eventuelt vedtages af Folketinget.

Vi følger udviklingen tæt og kommer løbende med opdateringer.