Nyt lovforslag vedrørende beskatning af aktionærlån og løbende ydelser

En aktionær med bestemmende indflydelse i et selskab bliver med meget få undtagelser beskattet af lån fra selskabet, uanset om lånet senere tilbagebetales. Endda risikerer aktionæren at blive underlagt dobbeltbeskatning efter de nuværende regler, fordi det hævede beløb skattemæssigt anses som en privat hævning, selvom det selskabsretligt er et lån. 

Bestemmende indflydelse defineres som ejerskab eller kontrol over stemmerettigheder i et selskab, hvor en person, direkte eller indirekte, ejer mere end 50% af aktiekapitalen eller har kontrol over mere end 50% af stemmerettighederne. Nærtståendes aktiebesiddelser og stemmebesiddelser tælles med i opgørelsen. 

Risikoen for dobbeltbeskatning opstår, da et lån fra selskabet til aktionæren behandles som skattepligtig indkomst for aktionæren, enten som løn eller udbytte. Hvis aktionæren derefter tilbagebetaler lånet med midler, der allerede er blevet beskattet, indebærer det ikke, at aktionæren herefter kan hæve tilsvarende beløb på ny uden at blive beskattet. I en sådan situation indebærer bestemmelsen, at der sker beskatning både af lånebeløb, der senere tilbagebetales, og af nye hævninger. 

Løsningen har derfor været ikke at tilbagebetale lånet men at udlodde/lønoverføre fordringen til aktionæren, såfremt de selskabsretlige betingelser herfor tillod dette. På grund af den skattemæssige kvalifikation, er der ikke skatteretligt overført en fordring, hvorfor der ikke udløses beskatning. Civilretligt overføres selskabets fordring til aktionæren som udbytte eller løn, hvorefter selskabets fordring på aktionæren som følge af overførslen ophører ved konfusion.

For at afbøde de skattemæssige konsekvenser af denne dobbeltbeskatning foreslås det nu at omklassificere tilbagebetalingen af lånet som et lån fra aktionæren til selskabet. Lånet vil i skattemæssige henseende være rentefrit og på anfordringsvilkår. Dette resulterer i følgende situation:

1. Aktionæren beskattes af det første lån fra selskabet som udbytte eller lønindkomst, afhængigt af hvordan lånet kvalificeres.
    
2. Når aktionæren tilbagebetaler lånet til selskabet, vil dette blive betragtet som et lån fra aktionæren til selskabet, og tilbagebetalingen vil dermed ikke blive medregnet i selskabets skattepligtige indkomst.
    
3. Hvis aktionæren genlåner samme beløb fra selskabet, vil dette blive betragtet som en tilbagebetaling af lånet fra selskabet til aktionæren, hvilket ikke udløser yderligere beskatning.
    

Som følge af denne justering vil aktionæren kun blive beskattet én gang af lånebeløbet. Hvis der senere lånes nye beløb fra selskabet, og disse overstiger tidligere beskattede beløb, vil kun den overskydende del af lånet blive beskattet hos aktionæren.

Rent praktisk etablerer selskabet en “skattemæssig mellemregningskonto” for den enkelte aktionær, når tilbagebetaling foretages første gang. 

Dette er en længe ventet ændring af gældende men urimelig lovgivning, der medførte dobbeltbeskatning. 

Vedtages lovforslaget, får ovenstående virkning for lån ydet den 1. januar 2026 eller senere, idet reglerne dog først finder anvendelse, når lån før denne dato er ophørt. 

I tilfælde af gensidigt bebyrdende aftaler, hvor betalingen sker i form af en løbende ydelse – dvs. hvor betalingen strækker sig ud over aftaleåret, og hvor der er usikkerhed om enten varigheden af betalingerne eller deres årlige størrelse – foreslås det nu at lette skattebetalingen for modtageren (sælger).

Efter de gældende regler anses sælger for at have erhvervet ret til hele den løbende ydelse allerede i aftaleåret, uanset at en del af betalingerne først modtages i senere indkomstår. Derfor skal den forventede købesum kapitaliseres, og skatten heraf forfalder til betaling i aftaleåret, hvilket kan medføre betydelige likviditetsmæssige udfordringer for sælger.

Køber og sælger selvangiver en saldo, hvor denne reduceres hvert år med de løbende betalinger. Når beløbet bliver negativt, beskattes sælgeren yderligere af det negative beløb. Ophører den løbende ydelse, inden saldoen bliver negativ, kan sælgeren fradrage den negative saldo. 

For at imødegå de likviditetsmæssige udfordringer for sælger, foreslås det, at sælger kan opnå henstand med skatten. Henstanden indebærer, at skatten betales i takt med, at sælger modtager de løbende betalinger, således at skattebetalingen sker proportionalt i forhold til de faktisk modtagne beløb. Henstanden vil desuden være rentefri. Samtidig afskaffes særregler om henstand for afståelse af goodwill mv., idet goodwill mv. bliver omfattet af de nye regler.

Det foreslås desuden at skærpe reglerne for fradragsret for yderen (køber) af en løbende ydelse i visse situationer. Efter gældende regler kan køber fradrage løbende ydelser, hvor de betalte ydelser overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, selv om der f.eks. er tale om aktier, som vil være skattefri for yderen ved en senere afståelse, og selv om modtageren af den løbende ydelse (sælgeren af aktierne) ikke er hjemmehørende og i øvrigt ikke er skattepligtig i Danmark. Samtidig skal modtageren (sælger) medregne de løbende ydelser i den skattepligtige indkomst i det omfang, de overstiger den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse, selvom avancen ved overdragelsen af aktivet til yderen er skattefri. 

Med de foreslåede ændringer vil der ikke længere være fradragsret for køber, når saldoen bliver negativ, hvis overdragelsen vedrører et aktiv, hvor køber hverken kan afskrive anskaffelsessummen, fradrage beløbet eller skal medtage aktivet i opgørelsen af skattepligtig avance ved en senere afståelse af aktivet. Endvidere foreslås det, at sælger ikke skal beskattes af de løbende ydelser, i det omfang de overstiger den kapitaliserede værdi, hvis avancen ved overdragelsen til køber ikke er skattepligtig. Det betyder i praksis, at den skattemæssige behandling ved køb og salg af for eksempel datterselskabsaktier vil være den samme uanset, om salgssummen består af en løbende ydelse eller ej. Denne del af lovforslaget skal have virkning for aftaler om løbende ydelser, der indgås fra og med fremsættelsestidspunktet den 19. marts 2025.